ING: elbilernes andel af hollandske nyregistreringer springer fra 40 til omkring 55 procent i 2027
ING Research forventer, at rene elbiler i 2027 for første gang udgør mere end halvdelen af alle nye biler i Holland. Udløseren er skattepolitisk, ikke teknisk: Fra 1. januar 2027 betaler den hollandske arbejdsgiver en afgift på hver ikke-elektrisk firmabil. Her er, hvorfor det svarer til cirka 12 procent af listeprisen om året, hvorfor nybilsalget alligevel kan falde — og hvad grebet betyder set fra Danmark, hvor registreringsafgiften er det afgørende instrument.
ING Research forventer, at 2027 bliver året, hvor rene elbiler for første gang udgør flertallet af de hollandske nyregistreringer: fra omkring 40 procent i år til cirka 55 procent eller lidt mere næste år. Brancheøkonom Rico Luman peger hverken på billigere batterier eller en ny model, men på én enkelt skatteregel, der træder i kraft 1. januar 2027.
Hvad ING konkret forventer
For 2026 regner ING med omkring 380.000 nyregistrerede personbiler, cirka 2 procent færre end i 2025. Elbilandelen ligger i år fladt omkring 40 procent — en pause efter sidste års skattedrevne top. Springet kommer i 2027, og det kommer næsten udelukkende fra erhvervsmarkedet. Store arbejdsgivere lægger deres leasingpolitik om til ren el; private følger ifølge ING endnu ikke med, først og fremmest på grund af købsprisen, manglende lademulighed derhjemme og usikkerhed om den fremtidige vægtafgift på elbiler.
Derfor er 2027 vendepunktet: 52 procent af grundlaget ≈ 12 procent af listeprisen
Fra 1. januar 2027 gælder den hollandske afgift på privat brug af firmabilen. Stiller en arbejdsgiver en ikke-emissionsfri bil til rådighed, som også køres privat, betaler arbejdsgiveren 52 procent i skat af bilens beskatningsgrundlag. Emissionsfrie biler er undtaget.
I dækningen optræder to tal — 52 procent og 12 procent — og det skaber forvirring. Det er den samme regel. Beskatningsgrundlaget for en konventionel bil er 22 procent af listeprisen; 52 procent heraf er 0,52 × 0,22 ≈ 11,4 procent af listeprisen. Om året. Det er de "12 procent af katalogværdien", ING taler om. Ved en listepris på 45.000 euro løber afgiften dermed op i over 5.000 euro årligt oven i leasingydelsen, og den fortsætter, så længe bilen er i flåden.
For en flådeansvarlig er regnestykket entydigt. Luman kalder afgiften for høj til at ignorere. En ikke-elektrisk firmabil er ikke længere en skattemæssig afvejning, men en strukturel omkostning — mens det elektriske alternativ falder helt uden for afgiften.
Førerens beskatning stiger også — men langt mindre
Også for føreren sker der noget, om end mindre indgribende. Den hollandske rabat på beskatningsgrundlaget for elbiler udfases trinvis: 18 procent i 2026 og 20 procent i 2027 af de første 30.000 euro af listeprisen, 22 procent derover. Fra 2028 gælder 22 procent af hele listeprisen uanset drivlinje. De oprindelige planer var strammere; et vedtaget ændringsforslag forlængede fordelen til og med 2027.
Nettoeffekten er en saks: For medarbejderen bliver el en smule mindre attraktivt, mens ikke-el bliver markant dyrere for arbejdsgiveren. Det er arbejdsgiveren, der skriver under på leasingkontrakten.
Nybilsalget kan alligevel falde
En højere elbilandel betyder ikke automatisk flere solgte biler. ING advarer udtrykkeligt om, at nyregistreringerne kan falde midlertidigt i 2027, fordi en del medarbejdere vælger privatleasing eller brugtbilmarkedet frem for en elektrisk firmabilordning. Den, der bytter firmabilen til en privat løsning, forsvinder ud af erhvervsstatistikken og dukker op igen på brugtbilmarkedet.
Det er præcis den dynamik, forhandlerne lever af: brugtbilhandel og værksted, ikke nybilsalg.
Den hollandske bilpark fornyes langsomt — det er den egentlige historie
Den hollandske bilpark tæller omkring 9,4 millioner personbiler. Kun cirka 4 procent af dem udskiftes årligt med nye biler. I Belgien er fornyelsesgraden 6 procent, i Tyskland 7 procent. Næsten 30 procent af de hollandske biler er ældre end 15 år, og omkring halvdelen ældre end 10 år.
At lægge de to tal ved siden af hinanden er kernen i denne nyhed. Selv med 55 procent el i nybilsalget i 2027 er der tale om 55 procent af 4 procent af bilparken. Elektrificeringen af vejen afgøres ikke i showroomet, men på brugtbilmarkedet — og det halter år efter nybilsalget.
Hvad vores egne brugtbildata viser
Biler, der kommer ind i flåderne i 2027, udløber efter 48 til 60 måneders leasing — altså omkring 2030 og 2031. Det er dér, udbuddet til private for alvor ændrer sig, ikke næste år.
EVTraders brugtbillager rummede pr. 24. juli 2026 10.601 rene elbiler fordelt på 286 modeller og 70 mærker. Af dem er 19,4 procent to til fire år gamle — ex-leasingårgangen fra den forrige erhvervsbølge, som kommer ind nu. Indvendingen om, at en brugt elbil har for lille rækkevidde, holder ikke over for det lager: 71,8 procent af annoncerne har en WLTP-rækkevidde på 400 km eller mere, med en median på 449 km.
Restværdien kan også måles. Vores restværdiindeks, kalibreret på 4.616 matchede brugte elbiler fra lageret, lander på cirka 74 procent af nyprisen efter 3 år, 63 procent efter 4 og 57 procent efter 5 — en indikation baseret på faktiske udbudspriser, ikke på en producenttabel.
Hvad det hollandske greb betyder set fra Danmark
Danmark og Holland trækker i hver sin ende af den samme kæde. Det danske instrument sidder ved købet: Registreringsafgiften afgør, hvad en bil koster at få på gaden, og den lavere afgift på elbiler har været den bærende grund til, at elbilandelen er steget. Det hollandske greb sidder derimod i erhvervsleddet og virker som en straf på det konventionelle valg frem for en belønning af det elektriske.
Det er værd at følge for enhver, der arbejder med flådepolitik i Danmark. Holland leverer i 2027 et realeksperiment i, hvor hurtigt en flåde vender, når omkostningen rammer arbejdsgiveren i stedet for føreren — og gør det uden at røre ved købsafgiften.
Det andet punkt handler om udbud. En hollandsk erhvervsårgang, der kommer ud af leasing omkring 2030, er tilgængeligt udbud på tværs af grænser, i et dansk marked hvor brugte elbiler med dokumenteret restværdi og batterihistorik fortsat er en mangelvare.
Hvad der kan vælte prognosen
Dette er en prognose, ikke et resultat, og tre ting kan vælte den. Den fremtidige vægtafgift på elbiler i Holland er ikke endeligt afklaret og bremser reelt den private efterspørgsel. Opladning derhjemme er fortsat flaskehalsen for alle uden egen indkørsel. Og hollandske skatteregler ændrer sig sent og hurtigt: Det nuværende forløb kom selv i stand via et ændringsforslag. Vi opdaterer denne artikel, så snart tal eller regler flytter sig.